Smykkedele

Smykkedele til smykker er individuelle komponenter, der bruges til at designe og skabe unikke smykker.

Er det dét, du er på udkig efter, så er du kommet til rette sted for i Beadhouse har vi et kæmpe udvalg af alle mulige forskellige smykkedele du kan bruge til at realisere dine egne personlige smykker.

Bemærk at du kan opnå rabatter ved køb af større mængder af vores smykkedele!

Vores udvalg af smykkedele i diverse materialer

Smykkedele til smykker er den del, der får det hele til at ske. Man kan sammenligne dem med fundamentet på et hus. Hvilke smykkedele du vælger at bruge er både afgørende for dit designs endelige æstetiske udtryk og for dets holdbarhed.

Nyd vores store sortiment af smykkedele i sterlingsølv, forgyldt sterlingsølv, messing, kobber og stål her på siden.

Har du spørgsmål vedrørende hvilke smykkedele der er bedst at bruge til dit næste smykkedesign, kan du skrive til os på ks@beadhouse.dk og vi vil forsøge at hjælpe dig efter bedste evne.

Hvilke smykkedele skal du vælge?

Når du skal designe dit smykke skal du tænke over hvad det er for et slags smykke du vil lave. Skal smykket holde længe eller skal det bare være et hurtigt og billigt smykke til den næste sæson?

Hvis du ønsker at designe et smykke, der holder længe er det en god idé at kigge på vores smykkedele i sterlingsølv og forgyldt sterlingsølv. Du vil kunne finde mange smykkedele i disse materialer.

Vi har monteringscreoler i flere størrelser, ørekroge i forskellige udformninger, klemmeperler, forskellige låsetyper i flere størrelser, perlestave med kugle eller flad bund, kædeforlængere og øskner.

Vil du hellere kreere et smykke der ikke behøver en lang levetid, men bare skal kunne pifte dit outlook op i den kommende sæson, har vi meget prisvenlige smykkedele af forgyldt og forsølvet messing og stål der kan hjælpe dig med at kunne realisere dit drømmedesign.

 

De rette smykkedele til halskæden

Kender du det med at låsen på halskæden eller armbåndet driller og kan være virkelig svær at have med at gøre? Ja, det er vist en klassiker. Den slags smykker ender ofte med at ligge på bunden af smykkeskrinet og aldrig blive brugt og det er jo superærgeligt.

Når du skal købe den rette lås til dit smykkedesign skal du tage højde for størrelsen på de perler der sidder nærmest låsen. Låsen skal helst være lige så stor eller lidt større end perlerne for at gøre det nemt at åbne og lukke låsen.

Hvis du laver smykker til andre, så tænk over om de har finmotorikken i orden. Ellers kan det være en god idé at gå en størrelse op i lås.