Metervarer

Velkommen til Beadhouses side med metervarer. Her vil du finde et bredt udvalg af snor, kæde, wire og tråd til smykkefremstilling.

Vores sortiment er udvalgt gennem 40 års erfaring og dermed godt gennemtestet.

Vælg den rigtige snor til dit smykkeprojekt

Når du skal designe et smykke, uanset om det er et vedhæng på en snor, en perlekæde, et vævet eller et knyttet perlearmbånd, er det vigtigt at man bruger den rigtige snor til sit arbejde.

Det er afgørende for æstetikken i det færdige smykke og også for holdbarhed og funktionalitet og for hvor behageligt det er at bære smykket.

Bæredygtig snor af plast fra havet

Et af de nyeste skud på stammen i Beadhouse er knyttesnor lavet af plast fra havet. Er det ikke fantastisk at bæredygtighed også har fundet vej til smykkeverdenen? Vi er i hvert fald begejstrede og synes at det er et fedt produkt.

Vi har det i mange flotte farver og det er farvebestandigt, så det falmer ikke hurtigt i solen, som en bomuldssnor ville gøre det. Det fås i tykkelsen 0,8 mm, 1 mm og 1,5 mm.

Det er superstærkt og ideelt til at knytte med eller til at bruge som en snor om halsen. Enderne på vores knyttesnor af plast fra havet kan smeltes forsigtigt med en lighter, så de ikke flosser.

 

Wirewrapping

Wirewrapping er en teknik hvor du snor en tråd rundt om en anden. Det er en god teknik at kunne for man kan lave de flotteste smykker med teknikken og man skal kun bruge metaltråd, eventuelt en eller flere sten og/eller perler, rundtang, fladtang og bidtang.

Der er et univers af muligheder med teknikken wirewrapping både for nybegyndere og de mere øvede. Du kan både lave halsringe, fingerringe, armringe, armbånd og øreringe med denne teknik.

Hvis man aldrig har prøvet at arbejde med wirewrapping før, kan det være en god idé at man starter med en billig metaltråd, så man lige får taget på det. Held og lykke med dit næste smykkedesign!