Guide til ferskvandsperler

Der er et lækkert magisk skær over ferskvandsperler, der har gjort dem til en moderne klassiker. De er brugt gennem årtusinder af kongelige og kendisser såvel som helt almindelige mennesker.

Ferskvandsperler er et must have  i enhvers smykkeskrin. Men hvad er en ferskvandsperle egentlig?

Hvad er en ferskvandsperle?

En ferskvandsperle er en perle, der opstår eller dyrkes inde i en musling, som lever i ferskvand. 

De dyrkede perler kaldes også kulturperler. Når perler dyrkes, indsættes et fremmedlegeme, ofte en kugle af glas, i muslingen. Det sætter gang i muslingens forsvarsmekanisme, som er at beskytte sig selv ved at lægge lag på lag af tynd perlemor udenpå fremmedlegemet. Jo flere lag perlemor, jo mere ’dybde’ har perlen.

I naturen opstår ferskvandsperler ved at små skarpe sandkorn kommer ind i muslingen. Ferskvandsmuslingen lægger, som ved de dyrkede perler, nu lag på lag af perlemor udenpå sandkornet, for ikke at komme til skade på de skarpe kanter.

Dyrkede ferskvandsperler bruges meget, da naturlige ferskvandsperler er sjældne og koster derefter.

 

Hvem kan gå med ferskvandsperler?

I dag er der heldigvis ingen begrænsninger for hvem der kan gå med smykker med ferskvandsperler. Så både unge og gamle, mænd og kvinder og alle derimellem, kan finde en måde at bruge denne klassiker på.

For nylig har stilikoner som Harry Styles introduceret ferskvandsperlekæden i nye perspektiver. Både fordi han som mand har taget den til sig og også fordi de ferskvandsperlesmykker han bærer, ofte udfordrer den klassiske ferskvandsperlekæde, ved at blande sjove perler af glas eller plastik sammen med ferskvandsperler  og give klassikeren en mere legende karakter i en ny fed fortolkning.

 

Hvilke farver findes ferskvandsperler i?

De naturlige farver på ferskvandsperler er hvidlige, rosa, fersken og lavendelnuancer.

De findes også i alle regnbuens farver og med et kraftigere farvespil, men det er indfarvede ferskvandsperler. Ferskvandsperler er porøse i overfladen , så man indfarver perlerne ved at sænke dem ned i farvebade. Perlen suger farven til sig og på den måde kan vi få ferskvandsperler i farver, naturen ikke selv kan lave og de kraftige farver kan være prikken over i'et hvis du er mere til det farvede end de klassiske hvide.

 

Hvilke former findes ferskvandsperler i?                  

Rice 

Rice ferskvandsperler er aflange, boret på den lange led af perlen. Det er en af de former man oftest finder i handlen. De er flotte i en perlekæde, der kan bruges både til hverdag og festlige lejligheder. Men også i en ørering gør de sig godt og giver et lille magisk skær ved din øreflip. Rice ferskvandsperler fås fra 2 mm op til 12 mm.

 

Potato

Potato ferskvandsperler forekommer mere runde, men er det ikke helt, som navnet antyder. De er boret på den korteste led af perlen. Også denne er almindelig i handlen. Ligesom rice ferskvandsperler egner denne form sig også godt til en perlekæde der passer til enhver lejlighed eller som en del af en ørering, du kan lave af vores perler og løsdele. Potato ferskvandsperler fås som regel fra 3 mm op til 10 mm.

Barok

Barokke ferskvandsperler er med vilje dyrket til at være ujævne, vredne og skæve. De er ofte store og iøjenfaldende. Tager du sådan en halskæde på til fest, vil den peppe selv det kedeligste outfit op og få folk til lige at kigge en ekstra gang. Barokke ferskvandsperler ligger i den store ende af de forskellige slags ferskvandsperler. De måler normalt 15-30 mm.

Biwa

Biwa ferskvandsperler er opkaldt efter den japanske sø, hvor man i 1924 først lykkedes med perledyrkning. Dengang var Biwa ferskvandsperler meget små og lignede små riskorn. Det, man i dag kender som en Biwa ferskvandsperle er en perle på omkring 15-25 mm i længden og 3-6 mm i bredden. Biwa perlen er flot både som vedhæng i en halskæde, som perlerække eller i et par øreringe.

 

Rund

Runde ferskvandsperler er trods århundreders forædling af dyrkningsmetoderne, stadig svære at lave, derfor kan de runde ferskvandsperler være ret dyre. De runde ferskvandsperler måler oftest mellem 3 og 12 mm.

 

Diverse

Efterhånden som metoderne til dyrkning af ferskvandsperler forædledes, lærte man også at fremstille nye former for ferskvandsperler. Man kan finde ferskvandsperler formet som måner, fisk, mønter og alle mulige andre former.

 

Hvordan ser man forskel på ægte og uægte perler?

Hvis du vil tjekke om dine ferskvandsperler er ægte skal du gnide to af dine ferskvandsperler imod hinanden. Er der friktion, ved du at de er ægte. Friktionen kommer af perlernes indhold af kalcium, som er en nøgleingrediens for perler.

Ægte perler har ændring i farve på perlens overflade. Det, der på de særligt blanke ses som regnbueeffekt. Hvis din perle kun skinner igennem og viser en farve så er det en efterligning af en perle du kan selv teste ved at placere perlen i en bowle med vand. Vand forstærker overtonerne og virker som et forstørrelsesglas.

Du kan også kigge ved hullerne på perlen. Er den uægte ses det ofte som lidt maling, der flager i kanten af hullet. Det ses aldrig på en ægte perle.

 

Hvordan passer man på sine ferskvandsperler?

Ferskvandsperler har en porøs overflade og vil derfor være modtagelige overfor væsker, de kommer i berøring med. Hvis du bruger produkter som parfume eller hårlak, så vent med at tage dine ferskvandsperlesmykker på, til produkterne er fordampet, da ferskvandsperler er sensitive overfor kemi.

Det bedste du kan gøre, for at bevare dine ferskvandsperlers glans, er ganske enkelt at gå med dem. Det hjælper perlerne med at bevare deres naturlige fugtighed  og dermed ikke udtørre og miste deres glans.

Man kan også vælge at lægge sine ferskvandsperler i lunkent, kogt vand. Dette vil rense perlerne. Tør dem til sidst forsigtigt af med en ren, blød, tør klud.

 

Mangler du ferskvandsperler?

Er du til færdige smykker af ferskvandsperler eller har du lyst til at prøve selv? Kig i vores webshop hvor du både kan finde de flotteste ferskvandsperlekæder i længderne 40, 45 og 50 cm og løse ferskvandsperler og smykkedele, som ørekroge, creoler og perlestave, så du kan lave dit eget flotte par øreringe med ferskvandsperler.

 



You may also like

Se alle