Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

Du ville også kunne lide
kr 12900 kr 17900
Flere detaljer
Ottetaller og topborede perler

Ottetaller og topborede perler

En simpel teknik, som du kan lave mange forskellige slags smykker med er 'ottetallet'. En teknik man bruger til at lave vedhæng af og til at kæde sten sammen med. Så med denne teknik, kan du både lave øreringe, armbånd, halskæder og ankelkæder.

Man kan lave uendeligt mange forskellige slags smykker med denne teknik. Her i videoen viser herren fra Beadalon hvordan man kan gøre hvis man har en topboret perle. Teknikken kan også bruges kun til gennemborede perler og sten, men hvis man skal lave vedhæng til halskæder og øreringe, kan man med fordel bruge perlestave, da det er et lille stykke smykkewire med en plade eller kugle for enden, der kan stoppe perlen.

Hvis du mangler løsdele, også kaldet findings, til at færdiggøre dit smykke har vi både creoler, ørekroge, låse, kædeforlængere og mange andre løsdele. Du kan finde dem her.

 

Dette skal du bruge

  • 1 spids fladtang
  • 1 bidtang
  • 1 rundtang
  • 10 cm smykkewire (sterlingsølv, doublé eller forgyldt/forsølvet messing eller kobber)
  • 1 topboret sten eller perle (sten, der er boret på tværs i den ene ende)
  • 1 gennemboret sten eller perle

I videoen bruges en bøjet spids fladtang. Det er ikke nødvendigt, du kan snildt bruge en almindelig spids fladtang. Hvis du mangler tænger til at lave smykker med, har vi et lille udvalg af de tre grundlæggende tænger: bidtang, rundtang og spids fladtang, lige her.

 

Se her hvordan man gør 

 

Hvad kan man lave med denne teknik

  • Vedhæng til øreringe
  • Vedhæng til halskæde
  • Charms til armbånd, halskæde og ankelkæde
  • Armbånd, halskæde og ankelkæde med sten hele vejen rundt
  • Reparation af de fleste knækkede sølvkæder

 

    Kun fantasien sætter grænser

    Når du først har fået teknikken ind under huden og det ikke længere føles akavet at arbejde med tængerne, kan du begynde at lave smykker, hvor du bygger med de små led du kan lave af sten og perler med et lille ottetal i hver ende. Sæt dem sammen med små åbne øskner i samme materiale som wiren, du bruger. På denne måde kan du lave bredere smykker, trekantede former og stjerneformer. 

    Vi håber at I vil hygge jer med at lære denne gode, all-round teknik og at I får lavet rigtig mange flotte smykker!

    Rigtig god fornøjelse!