Andre perler

Som vores navn afslører har vi en hel del perler i Beadhouse. Her på siden kan du finde perler i mange forskellige materialer.

Vi har de smukke ædelstensperler, sjove plastperler, lækre ferskvandsperler og de eventyrlige Preciosa Crystal Drops.

Skab personlige smykker med vores unikke perler

Perler er perfekte til at skabe personlige og unikke smykker. Du kan bruge vores perler som fokuspunkter i dine designs eller lave mønstre og kombinationer af forskellige perler for at skabe en interessant æstetik.

Uanset om du skal lave en perlekæde, en nøglering, skal strikke med perler eller lave et par lækre øreringe er det vigtigt at eksperimentere og lade fantasien flyve frit. Rigtig god fornøjelse med dit næste perleprojekt!

Udover vores store udvalg af Glasperler, har vi også perler i andre materialer. 

Skal du strikke med perler?

Strik og perler er en fantastisk kombination hvor garnets uldne og rustikke tekstur og perlernes glatte, skinnende tekstur komplimenterer og fremhæver hinanden. Der er utallige måder at integrere perler i dit strik.

Gør for eksempel som Lærke Bagger og sæt perlerne på dit garn og strik en overdådig sweater der er fuldt perlebesat med et væld af perler i forskellige størrelser og farver. Du kan også nøjes med at bruge perler til en lille detalje som en krave eller en på en kant.

Hvis du er blevet bidt af at strikke med perler skal du være opmærksom på perlens vægt og hulstørrelse. Hvis du skal strikke perlerne ind i dit arbejde er perlens hulstørrelse afgørende for at det lykkes.

 

Perler har en lang historie

Perler har en lang og fascinerende historie der strækker sig mange tusinder af år tilbage. De har altid haft en særlig plads i menneskets kultur og har været højt værdsat for deres skønhed og symbolik.

De ældste perler der er fundet er en samling gennemborede muslingeskaller fra ca. 142.000 år siden. Mennesket har altid haft behov for at smykke sig men derudover har perler også haft andre funktioner.

Eksempelvis blev håndlavede glasperler brugt som penge især i Vestafrika. Hos faraoerne blev der lagt perler sammen med den døde i graven som en symbolsk gave til efterlivet.

I gammel tid var perler forbeholdt de mest velstående og magtfulde mennesker, men med tiden udvikledes nye metoder til at fremstille perler kunstigt og de blev derfor mere tilgængelige, også for almindelige mennesker.

I Beadhouse er de heldigvis tilgængelige i rigelige mængder og  til priser alle kan være med på.